Projektets formål er at udbygge Danmarks internationale førerposition på spinatfrø og markfrøområdet gemnem opnåelse af højere udbytter med mindre input.
Målet er via de aktiviteter der er beskrevet at demonstrerer hvilke dyrkningsmæssige tiltag den enkelte avler kan gøre for at sikre leverancerne af frø af højeste kvalitet.
Der vil i 2020 være følgende aktiviteter i de enkelte arbejdspakker:
AP1: Demonstrationer af forskellige vækstreguleringsstrategier kombineret med gødning og biomasse.
AP2: Demonstrationer af mulighederne for radrensning i alm. rajgræs og strandsvingel. Forskellige strategier vil blive søgt belyst.
AP3: Demonstrationer af forskellige strategier, midler tidspunkter og doseringer til kemisk bekæmpelse af ukrudt i engrapgræs for at opnå 00-kvalitet
AP4: Demonstrationer af strategier til sygdomsbekæmpelse i spinat til frøavl, samt demonstration af mulighederne for mekanisk renholdelse i spinat.
Viden om konkrete dyrkningsmæssige forbedringer vil sætte landmanden i stand til at opnå maksimalt udbytte, når de naturgivne forudsætninger er til stede (nedbør, solskinstimer, blæst etc.). Endvidere vil opnået viden hjælpe frøavleren til at opnå den bedste kvalitet, f.eks. renhed i den høstede afgrøde og fri for plantesygdomme. På sigt vil det øge udbytterne, højne kvaliteten, reducere herbicidanvendelsen betragteligt og sikre dansk frøproduktions konkurrenceevne.
Ved god kvælstof- og vandforsyning er det vigtigt at vækstregulere en række frøarter for at optimere udbyttet. Vækstregulering skal ske fra begyndende strækning og afsluttes ved begyndende skridning.
Med de midler, vi har til rådighed i dag, har vi et behandlingsvindue fra stadie 30-49. I den periode bør der nok kunne findes dage med gode vejrforhold.